0 0,00 kr

Din indkøbskurv er tom.

Gratis levering ved køb for over 600 kr.  Læs mere her

Det grundlæggende

Espresso blends

Uden en god espresso blend kan du ikke lave god epresso. De bedste blends af kaffebønner er sammensat målrettet for at opnå den sødme, aroma og syrlighed, som kendetegner en rigtig espresso. Og så skal kaffebønnerne være friskmalede.

At riste kaffebønner til espresso

Ofte er blends til espresso ristet meget mørkt i et misforstået forsøg på at give smagen krop. Det giver en bitter kaffe, men hvis man sigter efter kvalitet, vil man under ristingen forsøge at bevare den naturlige aroma og den rette mængde naturligt sukkerindhold i bønnen. Altså, kaffebønnerne skal ristes rigtigt, og ikke bare for at opnå kraftig smag.

At male kaffebønnerne

Når du maler dine kaffebønner skal målet være, at det tager 22-30 sek. at brygge din espresso. Kaffebønnerne skal males fint, men ikke for fint. Det vil nemlig medføre at vandet har svært ved at løbe gennem den malede kaffe, og din espresso vil ikke blive god. Symptomerne er ingen crema og meget lang gennemløbstid.

At dosere og tampe kaffebønner

Smagen af din espresso påvirkes selvfølgelig af mængden af kaffe du kommer i bryggehåndtaget. Optimalt resultat fås ved:

Enkelt espresso 7g
Dobbelt espresso 14g
…hverken mere eller mindre.

Kaffen skal fordeles jævnt i bryggehåndtaget før du tamper. Tamp/pres din kaffe godt - hold bryggehåndtaget med venstre hånd, tamp med højre hånd. Kaffen bør presses med ca. 22 kg tryk – eller med andre ord, et godt solidt tryk (hvis kaffen løber for hurtigt kan det bl.a. være fordi du ikke har presset hårdt nok). Afslut med at dreje tamperen to omgange, så overfladen bliver fast og jævn.

Tør overskydende kaffe væk fra kanten af bryggehåndtaget for at sikre at der ikke samler sig kaffe på selve bryggehovedet (der hvor vandet kommer ud). Det kan med tiden resultere i kaffegrums i din espresso.

Når du har kommet kaffe I dit bryghåndtag og placeret det i maskinen skal brygprocessen startes indenfor 5 sek. Ellers vil kaffen begynde at blive brændt og resultere i en flad, tynd og bitter espresso med kun lidt eller slet ingen crema.

Når du tamper er håndelaget alfa og omega. Tamp eventuelt med badevægten som underlag i starten. På den måde kan overvåge trygget, du tamper med. Tamping-måtte og Motta Tampers i sort og mørkt træ og i forkromet stål kan købes ved klik på links.

Generelt om kaffe