0 0,00 kr

Din indkøbskurv er tom.

Gratis levering ved køb for over 600 kr.  Læs mere her

FAQ om kaffe og espressomaskinen

Nogle gange er det svært at få “godt skum” – er der forskel på mælk?

Ja, mælk er meget forskelligt og giver forskellige resultater. Mange vil helst have sødmælk, men mælk med et lavere fedtindhold kan være nemmere at skumme op.

Hvad er E-S-E PODS?

E-S-E (easy-serving-espresso) er en kaffepude som består af fintmalet espressokaffe, ca. 7 gram. Kaffen er indkapslet mellem 2 lag af filterpapir og giver en enkelt og ensartet espressobrygning uden brug af kaffekværn.

Kan jeg bruge E-S-E kaffepuder til min espressomaskine?

Du kan bruge E-S-E kaffepuder på alle semiautomatiske espressomaskiner. Du skal bruge den lille filterskål i filterhåndtaget, når du brygger med E-S-E kaffepuder.
Esprezzos e-s-e pods kan ikke anvendes til Senseo kaffemaskiner.

Hvorfor er der ingen crema?

Hvis ikke kaffen er malet fint nok, vil det ikke være muligt for dig at få crema på din espresso. Hvis du køber færdigmalet kaffe, så skal du være sikker på, at det er kaffe, som er specielt malet til at lave espresso.

Hvis du ikke ønsker at bruge for meget tid på din espressobrygning men ønsker en nem, god og ensartet espresso med en perfekt crema, så vil vi anbefale at du bruger E-S-E kaffepuder til din espressomaskine.

Hvorfor er min kaffe kold?

Semiautomatiske espressomaskiner skal minimum bruge ca. 6 minutter til at varme op. Filterhåndtaget skal være placeret på dets plads, så det også bliver varmet op.
Kopperne eller glassene som anvendes bør også være varmet op på espressomaskinens varmeplade.
På digitale fuldautomatiske espressomaskiner kan temperaturen indstilles i programmenuen.

Bør jeg bruge specielt vand til espressomaskinen?

Filtreret vand og kildevand med et lavt kalkindhold er det bedste at bruge. Både p.g.a. smagen og det lave kalkindhold i vandet, som derfor nedsætter slitagen på din espressomaskine.

Der er for høj temperatur, når jeg skal brygge - hvad kan jeg gøre?

Den høje temperaturer på vandet opstår lige efter du har brugt steameren eller er kommet til at tænde for steameren.
For at komme hurtigt ned på den rette bryggetemperatur skal du tage en kop eller et glas, holde det under bryggehåndtaget og tænde for bryggeknappen. Lad maskinen køre indtil vandet løber roligt.

Kan jeg komme dele fra espressomaskinen i min opvaskemaskine?

Nej, brug ikke opvaskemaskinen til at rengøre dryppebakken eller andre dele til espressomaskinen. Vi anbefaler, at du rengører delene under vandhanen med en blød børste og bagefter aftørrer grundigt med køkkenrulle eller et rent, blødt viskestykke.

Der kommer ikke noget kaffe ud eller kun meget lidt.

Kaffen er malet for fint eller presset for hårdt sammen.

Kaffen flyder for hurtigt og der er intet eller kun lidt crema på espressoen.

Kaffen er malet for groft eller er ikke presset godt nok.

Hvor lang tid kan jeg opbevare kaffebønner i min kværn?

Højst en dag – derefter mister de smag og bør kasseres.

Hvor lang tid kan malet kaffe ligge i kværnen efter formaling?

Det anbefales at kaffen bruges indenfor en time.