0 0,00 kr

Din indkøbskurv er tom.

Gratis levering ved køb for over 600 kr.  Læs mere her

Jagten på den perfekte espresso

Vandets temperatur og tryk

Under brygningen skal vandets temperatur være stabilt mellem 90 og 93°C.
Det er i høj grad kvaliteten af din espressomaskine, der afgør om det er muligt, da en stabil temperatur kræver kvalitetskomponenter.
Vandet skal presses gennem kaffen med 9-10 bar. Trykkets niveau og stabilitet er afgørende for mængden af crema på det færdige resultat.

Gennemløbstid

Brygning af en enkelt espresso skal tage 22-30 sek., og farven skal være mørkebrun til mørk rødlig. Faktorer der spiller ind er: hvor fint du har formalet dine kaffebønner, espressomaskinens tryk, hvor rent dit bryggehåndtag er. Får du ikke det ønskede resultat selvom du mener du at alle kriterier er opfyldt, eller løber vandet pludselig langsommere end sædvanligt, kan du kontrollere om kurven (filteret) i dit bryggehåndtag er tilstoppet. Nogle gange kan resterne af kaffe og aflejringer af kaffe-olie fra kaffebønnerne sætte sig godt fast, og så er yderligere rengøring nødvendig.

Bryggehåndtag

Bryggehåndtaget (portafilter) skal have samme temperatur som vandet der løbet igennem, og derfor skal det sidde i espressomaskinen når den varmer op. Hvis bryggehåndtaget er koldt vil det afkøle vandet/kaffen og det påvirker resultatet af din espresso.

Espresso-koppen

Din espresso-kop skal være varm, så espressoen ikke afkøles mens du brygger. Mange espressomaskiner har en platform på toppen, hvor du kan stille dine espressokopper. Selve koppen skal være kraftig, så espressoen holder temperaturen, og gerne med en smal munding, der samler aromaen bedst muligt.

Øvelse gør mester

Baristaen har faktisk langt størstedelen af ansvaret for resultatet, så hvis du vil lære at lave god espresso, er det afgørende at du øver og eksperimenterer. Det vil give dig et bredt fundament og en god forståelse af, hvordan de forskellige faktorer påvirker smagen af din espresso. Der er altid nyt potentiale for dine kundskaber og jo bedre man bliver, jo mere forstår man at den perfekte espresso kræver præcision og lidenskab – og i virkeligheden er den mere en idé end realitet.

Skønheden ved det hele er, at essensen af den perfekte espresso er flygtig og varer måske kun få minutter eller sekunder, mens du betragter cremaen samle sig ovenpå den rød-brune espresso.

Hvis det var nemt, ville der hurtigt være fremstillet en maskine, der kunne producere den perfekte espresso hver eneste gang. Men, der er så mange faktorer i tilberedning af espresso, at kun en person med mange espressoer bag sig kan ”føle” sig frem til, hvordan den perfekte espresso skal laves lige nu, i dag under de givne forhold.

God brygning!

Generelt om kaffe